Hensigtserklæring for arbejdspladser

Deltag i et projekt om en bedre fremtidig arbejdsplads – med fokus på regenerativt arbejde og ledelse

Projektet

Vi står midt i en tid, hvor trivsel, arbejdsmiljø og ledelse skal gentænkes. Dette projekt giver jer som virksomhed mulighed for aktivt at forme en mere attraktiv arbejdsplads og virksomhed – med afsæt i regenerative principper.

Regenerativt arbejde og ledelse handler ikke blot om at bevare det bestående – men om at skabe udvikling og livskraft for både mennesker, organisationer og omgivelser. Når vi skaber arbejdskulturer, hvor mennesker trives og bidrager meningsfuldt, styrker vi samtidig forretningens evne til at udvikle sig ansvarligt og langsigtet.

Projektet har fokus på at skabe reel og varig forandring – i samarbejdet, i kulturen og i måden, vi driver forretning på. Det handler om at værdsætte menneskelig erfaring, relationer og engagement som grundlaget for innovation og bæredygtig udvikling, samtidig med at vi tager ansvar for de naturressourcer og systemer, vi er en del af.

Vi søger virksomheder, der vil være med i et ambitiøst projekt med fokus på regenerativt arbejde og ledelse. Vi arbejder med mental sundhed, trivsel, arbejdsmiljø, forretningsudvikling og miljø – til gavn for både medarbejdere, ledere, organisationen og vores fælles fremtid.

Hvad får I ud af at deltage? 

Som deltager i projektet får I: 

  • Indsigt i regenerative metoder, der styrker både mennesker og forretning 
  • Konkrete værktøjer til at udvikle arbejdsmiljø, trivsel og samarbejde 
  • Sparring om, hvordan regenerative principper kan integreres i jeres ledelse og forretningsudvikling 
  • Mulighed for at bidrage til ny viden og løsninger, der kan gavne erhvervslivet og samfundet 
  • Et styrket grundlag for en sund, bæredygtig og konkurrencedygtig arbejdsplads 

Forventninger og rammer for projektet

Projektets varighed og forløb 

Projektet strækker sig over en periode på 1,5-2 år med planlagt opstart i februar 2026.  Jeres aktive indsats vil typisk ligge i projektets første 4 måneder, hvor vi arbejder tæt sammen om at afdække jeres behov og udvikle løsninger, der passer til jeres hverdag. 

Vi undersøger jeres ønsker og udfordringer, og arbejder med jeres viden og erfaringer, så de kan danne grundlag for nye metoder og værktøjer – til gavn for både jer og andre virksomheder. 

Forventning til jeres indsats

Tidsforbruget for jer vil primært være koncentreret i projektets første del: 

  • 1,5 times kick-off workshop for alle ansatte 
  • Tre fysiske møder á 3 timer med minimum 4 deltagere fra jeres virksomhed 
  • 2 timers afsluttende interview med minimum 4 medarbejdere 

Det samlede forventede tidsforbrug er ca. 13 timer pr. deltager. 
Størstedelen af jeres indsats vil foregå på jeres egen arbejdsplads, hvor vi sammen afprøver og tilpasser de metoder, vi udvikler. 

Forventninger til os 

Som en del af projektet vil vi: 

  • Observere og facilitere processen hos jer 
  • Indsamle data og erfaringer fra jeres hverdag 
  • Udvikle og afprøve konkrete værktøjer til: 
  • At styrke trivsel og fællesskab 
  • At skabe rammer for et attraktivt og bæredygtigt arbejdsliv 
  • At integrere regenerativ ledelse i praksis 
  • At skabe forståelse for værdien af regenerative tilgange for mennesker, forretning og samfund 

Alle de værktøjer og den viden, vi udvikler, stilles naturligvis til jeres rådighed. Undervejs får I adgang til konkrete indsigter og løsninger, der kan integreres direkte i jeres daglige arbejde. 

Hvem søger vi? 

Vi søger virksomheder, der: 

  • Ønsker at tage ansvar for både mennesker og miljø 
  • Ser værdien i at udvikle organisationen på en måde, der skaber langtidsholdbare resultater 
  • Er nysgerrige på, hvordan regenerative principper kan integreres i hverdagen 
  • Vil være med til at vise vejen mod en sundere, mere bæredygtig og fremtidssikret arbejdsplads 

Ja tak, jeg vil gerne være med