Workshop: Styrk samarbejdet på produktionen fra start
Lær hvordan du styrker trivsel og samarbejde fra start i redaktioner og produktionsteams.
Du introduceres til et konkret værktøj, som øger forståelsen for hinandens reaktioner under pres, styrker psykologisk tryghed og bidrager til en god fælles opstart på samarbejdet.
Bliv inspireret af en konkret case fra tv-branchen, hvor værktøjet har gjort en forskel, og bliv klædt på til selv at arbejde videre med metoden, som du får fri adgang til.
Tid og sted
27. august 2026 kl. 14:30-17:30
Adresse: Producentforeningen, Nordre Fasanvej 108 B, 3. Th., 2000 Frederiksberg
Deltagelse
Arrangementet er gratis og for medlemmer af FAF, Producentforeningen og Dansk Journalistforbund Medier & Kommunikation. Der er et begrænset antal pladser, der fordeles efter først til mølle-princippet.
Undervisere
Jacob Fenger er uddannet journalist og har en solid baggrund fra mediebranchen. I dag arbejder han som konsulent, hvor han rådgiver om udvikling, arbejdsgange og samarbejde i organisationer.
Yun Ladegaard er ph.d., erhvervspsykolog og udviklingsdirektør i Necto med mere end 15 års erfaring inden for stress og trivsel.
Necto og Nectool.dk
Necto omsætter kompleks viden til konkrete værktøjer, der kan øge trivslen i arbejdslivet. På nectool.dk finder du værktøjerne, der er udviklet i samarbejde med branchen og afprøvet i praksis. Takket være støtte fra Velliv Foreningen er værktøjerne gratis at bruge.
Projektets partnere
Necto gennemfører projektet i samarbejde med nogle af de mest toneangivende aktører i branchen.
-
Producentforeningen er branche- og arbejdsgiverorganisation for danske indholdsproducenter – det vil sige producenter af spillefilm, tv, dokumentarfilm og reklamefilm. -
Dansk Journalistforbund (DJ) er et fagforbund for journalister, fotografer, tegnere og andre medarbejdere i medier og kommunikation. DJ varetager medlemmernes faglige, økonomiske og sociale interesser ved at kæmpe for bedre vilkår, presse- og ytringsfrihed samt et åbent og oplyst samfund. -
FAF er en fagforening for dem, der beskæftiger sig professionelt med film-, video-, TV-, animation-, spil- og multimedieproduktion, samt elever på en af foreningen anerkendt skole for uddannelse af film-, video- eller TV -arbejdere. -
Dansk Erhverv er en dansk arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, der repræsenterer over 18.000 medlemsvirksomheder og mere end 100 brancheforeninger på tværs af sektorer som handel, rådgivning, service, og kultur. -
BFA's kernefortælling: Et fremtidssikret arbejdsmiljø. Derfor samarbejder arbejdsgivere og arbejdstagere i BFA om at udvikle information, inspiration og vejledning.