Arbejdsmiljøværktøjer

Den 4. april 2025 samlede Learning Lab'et "Værktøjer, der virker i virkeligheden – hvordan?" arbejdsmiljøprofessionelle fra offentlige og private virksomheder afholdt af Necto, IDA Arbejdsmiljø, NFA og AM Pro. Formålet var at undersøge, hvordan vi udvikler, formidler og understøtter brugen af arbejdsmiljøværktøjer, så de faktisk skaber forandring i praksis.

Undgå faldgruber og få konkrete ideer til, hvordan du kan udvikle værktøjer og redskaber der virker

Sådan kom vi frem til resultatet

Hver deltager bidrog med erfaringer fra et bredt område, hvormed vi kunne kombinere oplæg fra eksperter og øvelser som ‘omvendt brainstorm’ og ‘fishbowl’, der med fokus på barrierer og muligheder i vores fælles arbejde med psykosocialt arbejdsmiljø.

Hvad virker ikke- og hvorfor?

I øvelsen “omvendt brainstorm” arbejdede deltagerne med spørgsmålet: Hvad skal der til for at sikre, at arbejdsmiljøværktøjer ikke bliver brugt? Det affødte en lang række eksempler på kendte faldgruber fra praksis.

Hvad virker så- og hvorfor?

I fishbowl-øvelsen og de efterfølgende drøftelser blev det tydeligt, at effektive arbejdsmiljøværktøjer ikke handler om “mere” eller “flere” redskaber – men om relevans, timing og kobling til praksis.