Lederes egen trivsel og arbejdsmiljø

Nectos første Learning Lab blev afholdt 1. februar 2024 og satte fokus på lederes egen trivsel og arbejdsmiljø, med ni skarpe indlæg og perspektivrige snakke om, hvordan vi sammen løfter den vigtige dagsorden på de danske arbejdspladser.

Learning Labbet blev holdt i samarbejde med Lederne – Danmarks største lederorganisation og Lill Palmblad og bød på oplæg om en række projekter med fokus på leders trivsel.

Viden, der styrker lederes trivsel i praksis

På Learning Lab’et blev der delt viden og erfaringer om forebyggelse og håndtering af stress blandt ledere. Notatet samler de centrale forskningsprojekter, værktøjer og initiativer, der blev præsenteret på dagen.

Når en leder trives, kan det mærkes i hele organisationen

Erfaringerne fra Learning Lab viser, at støtte, sparring og plads til at passe på sig selv giver ledere bedre forudsætninger for at skabe balance – både for sig selv og for andre. Lederes trivsel handler ikke kun om den enkelte, men om at skabe arbejdsfællesskaber, hvor både ledere og medarbejdere kan trives og lykkes sammen.