Landbrug
I et stærkt samarbejde med medarbejdere og ledere i landbruget udvikler vi, og tester redskaber, der styrker arbejdsmiljøet og forebygger mental mistrivsel. Vores mission er at løfte trivslen, så produktivitet, fællesskab og arbejdsglæde styrkes i landbruget.
Projektet drives af Necto i samarbejde med SEGES Innovation, Landbrug & Fødevarer og GLS-A. Sammen med landmænd, rådgivere og arbejdsmiljøprofessionelle i landbrugsbranchen udvikler vi løsninger, der kan bruges direkte i landbrugsbranchen.
Sådan udvikler vi værktøjer til branchen
Fase 1: Forberedelse og forundersøgelse
2. og 3. kvartal 2025
Hvordan trives landmænd, mellemledere og medarbejdere – og hvilke redskaber gør en forskel? Vi finder svar gennem et spørgeskema, litteraturen, interviews og Learning Lab.
Fase 2: Trivselsindsatser på gårdene
4. kvartal 2025 og 1. kvartal 2026
Necto og projektets samarbejdspartnere gennemfører trivselsforløb på 7–8 landbrugsvirksomheder. Gennem interviews, observationer og dialog med både ledere og medarbejdere udvikler og tester vi værktøjer direkte i hverdagen på gårdene.
Fase 3: Uddannelse og implementering
2. og 3. kvartal 2026
Konsulenter og rådgivere, som har deres daglige gang i landbruget, får uddannelse i trivselsdialoger og test af nye værktøjer i branchen. Dermed bliver viden og erfaringer omsat til handling, der kan løfte trivslen i hele branchen.
Fase 4: Formidling og udbredelse
4. kvartal 2026
Projektets resultater og værktøjer gøres tilgængelige for hele landbruget via artikler, netværk, temadage og sociale medier.
Fra idé til handling
Projektet blev indledt med, at vi havde fokus på at undersøge hvad der skal til for, at trivslen i landbruget kan løftes. Det gjorde vi blandt andet ved at samle centrale aktører fra landbrugsbranchen. Vi høstede deres viden om mental sundhed og lagde fundamentet til, at vi i efteråret 2025 kan blive endnu klogere på virksomme redskaber til at løfte trivslen. Det vil vi gøre ved at interviewe medarbejdere og ledere i landbruget og følge dem i deres arbejde.

Forventede effekter af vores indsats
Medarbejdere og ledere i landbruget er udsat for belastninger: lange arbejdsdage uden tilstrækkelig restitution, et højt arbejdspres, myndighedskrav, klimaforandringer og ubalance i arbejds- og familielivet. Vi ved allerede nu, at disse belastninger påvirker den mentale sundhed negativt i branchen. Vi ved også, at mange af disse belastninger kan forebygges effektivt, men der savnes viden om hvordan vi gør det og praktiske redskaber til at træne det.
Med projektet sætter vi ind for at vende udviklingen. Gennem trivselsforløb på gårdene, nye værktøjer, træning af rådgivere og opbygning af netværk hjælper vi landmænd, mellemledere og medarbejdere til at styrke den mentale sundhed. Målet er at forebygge stress, skabe bedre fællesskaber og gøre landbruget til en arbejdsplads, hvor mennesker kan trives og udvikle sig.

Nectos konsulenter på projektet er:
Projektets partnere
Necto gennemfører projektet i samarbejde med nogle af de mest toneangivende aktører i branchen.
-
SEGES Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. -
Landbrug & Fødevarer er en dansk erhvervsorganisation, der varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for landbruget, fødevare- og agroindustrien. -
GLS-A er arbejdsgiverforeningen for virksomheder inden for de grønne områder og tilknyttede erhverv.