Stress koster danske arbejdspladser 16,4 mia. kroner årligt, viser de seneste tal fra NFA. Det vil Necto være med til at lave om på.
Derfor er vi i år med til at arrangere Stresskonferencen. Det gør vi sammen med Fonden Mental Sundhed, Malene Friis Andersen og IDA Arbejdsmiljø.
I 2024 afholdes konferencen i Cirkusbygningen i København den 6. juni 2024. På konferencen får deltagere fra hele landet den nyeste, forskningsbaserede viden om, hvordan vi forstår og forebygger stress i arbejdslivet og livet generelt, kendskab til praksisnære værktøjer, indblik i de seneste trends og tendenser og mulighed for at møde nye mennesker og skabe netværk.
Stresskonferencen 2024 sætter bl.a. fokus på:
Teknologi, overvågning og arbejdsmiljø
- Når lederen bliver en algoritme – om overvågning og algoritmeledelse på arbejdspladsen
- 7 etiske spørgsmål virksomheden bør stille sig selv, inden den vælger ny teknologi
Ledelsesstress – Det går ud over alle – så hvad gør vi ved det?
- Et opgør med en usund politisk arbejdskultur
- Hvem passer på lederne, når lederne passer på medarbejderne?
Hjernen og stress – hvordan hænger det sammen – og hvad kan vi gøre?
- Nyeste internationale hjerneforskning – Effekter af stress på kognitiv og social funktion afhænger af personlighed
- Pause Power – hvordan vi får kvalitet i arbejdet og energi til livet
Du kan tilmelde dig Stresskonferencen 2024 her: STRESSKONFERENCEN 2024 (conferencemanager.dk)
Bag det faglige program står Nectos udviklingsdirektør, Yun Ladegaard sammen med Malene Friis Andersen og Christian Gaden Jensen.